Det er aldrig for sent at spille sammen

RockHub er et musikfællesskab i Aarhus for voksne, der elsker rytmisk musik sammen.

Vi samles om spilleglæden, samspillet og det gode selskab.

Hvem er vi?

RockHub er startet af to modne amatørmusikere med én simpel observation: lysten til at spille musik med andre holder hele livet – men der mangler et sted at mødes.

Vi er ikke en musikskole og ikke et spillested.

Vi er et fællesskab, hvor du kan finde nogen at jamme med, danne et band, lære noget nyt og have det sjovt med ligesindede.

Niveauet er amatør, stemningen er varm og tærsklen er lav.

RockHub er en forening baseret i Aarhus. Alle er velkomne – uanset instrument, niveau eller musiksmag, så længe det handler om at spille rytmisk musik.

Rockhubbens hjerteslag

Det er her du kan holde dig opdateret på kommende jamsessioner, workshops og fælleskoncerter. Meld dig til, når noget kalder!

RockHub Jam-Event

Dato:

Sted: Aarhus

Bestyrelsen arbejder på snarligt at kunne tilbyde deltagelse i et event, hvor vi kan jamme sammen og lære hinanden at kende. Vi arbejder med tid, sted og form og melder ud, så snart det er på plads.

RockHub Klubaftener

Dato:

Sted: Aarhus

Bestyrelsen arbejder på at lave klubaftener for medlemmerne. Vi arbejder stadig med, hvordan formatet skal være. Der bliver meldt ud, så snart det er på plads.

Fælleskoncert

Dato: kommer

Sted: Aarhus

RockHubs egne bands og musikere indtager scenen. Familien og venner er inviteret – kom og oplev hvad der sker, når amatører møder hinanden med alvor og spilleglæde.

Musik er bedst sammen

Det ved du sikkert godt – men hverdagen gør det svært. Instrumentet samler støv, og de gamle bandkammerater bor spredt for alle vinde. RockHub er svaret. Vi giver dig et sted at høre til, nogle at spille med og arrangementer at se frem til. Ikke mere, ikke mindre.

Det handler om spilleglæde

RockHub er bygget på tre enkle værdier

Spilleglæde frem for præstation

Vi spiller fordi det er sjovt. Der er ingen auditions, ingenkrav om niveau og ingen forventning om at være professionel. Kun lysten til at spille.

Fællesskab og samvær

Musikken er rammen – mennesket er i centrum. Vi mødes, spiser, snakker og spiller. RockHub er et socialt fællesskab ligeså meget som et musikfællesskab.

Åben for alle

Guitar, bas, trommer, keyboard, sang – alle instrumenter er velkomne. Er du rusten efter år væk fra musikken, er du i godt selskab. Vi starter alle et sted.

Vores første musikevent: Musikcamp 3.–4. oktober

I weekenden den 3.–4. oktober afholdt vi RockHubs første rigtige musikevent: en musikcamp. 13 deltagere og to professionelle band-doktorer mødtes for at gøre det, vi er her for — at spille musik sammen.

Vi blev inddelt i to bands med hver sin band-doktor, og opgaven var klar: i løbet af weekenden skulle hvert band skrive og indspille et helt nyt nummer fra scratch. Og det lykkedes.

Til sidst spillede de to bands numrene for hinanden — og det var et øjeblik, der vil sidde i hukommelsen. Deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at det havde været en rigtig god oplevelse — sjovt, lærerigt og inspirerende.

Det er præcis dét, RockHub skal være.

Skriv til os her

Vil du være medlem, har du spørgsmål, idéer eller vil du bare høre mere? Skriv til os – vi svarer indenfor et par dage.

Sæt kryds hvis du vil være medlem